Menu
phone  

+45 44 20 07 70

Nyheder

Togbus i stedet for S-tog

Pr. 1. juni 2018 er der sporarbejde på S-togsnettet, og det kan have betydning for, hvordan du kommer i skole.

Fra fredag aften den 1. juni til og med søndag den 26. august skal du med togbus i stedet for S-tog, hvis du rejser mellem Frederikssund og Valby.

På billedet kan du se, hvilke(n) togbus(ser) du skal med fra de forskellige stationer:

sporoversigt

 

Frem til sommerferien skal du køre med den røde eller den lilla togbus for at komme til og fra Malmparken St.

Du kan også tage buslinje 200 S, 300 S, 400 S eller 40 E til eller fra stationerne Høje Taastrup, Glostrup, Rødovre og Buddinge. Herfra vil der være de normale togforbindelser med S-tog eller Regional/Fjerntog. 

DSB indsætter desuden en særlig togbus i myldretiderne, der kører ruten Høje Tastrup - Ballerup - Bagsværd og den modsatte vej.

Se alle køretider på rejseplanen.dk og læs mere om sporarbejdet og de alternative rejseruter på DSBs hjemmeside: https://www.dsb.dk/kampagner/spor18/alternative-rejseruter/

 

Gratis zoneudvidelse til sommer

Har du pendlerkort til at rejse mellem Frederikssund og Valby, har du mulighed for at rejse ad de alternative ruter, uden at det koster ekstra – også hvis de alternative ruter ligger uden for zonerne på dit pendlerkort.

For at få den gratis zoneudvidelse skal du tilmelde dig via SMS og vise din SMS-tilmelding sammen med dit gyldige pendlerkort, når du køber dit pendlerkort.

Du tilmelder dig ved at sende en SMS med teksten zone til 1919.

Zoneudvidelsen gælder i perioden fra 1. juni til og med 26. august 2018.

Dit pendlerkort skal være gyldigt pendlerkort til to eller flere af følgende zoner for at du kan benytte dig af tilbuddet: 7, 31, 42, 53, 63, 64, 74, 85, 94.

Med zoneudvidelsen vil du frit og uden at betale ekstra kunne rejse i zone 8, 32, 41, 43, 52, 54, 62, 65, 66, 75, 76, 86.

Du kan kontakte DSB Kundecenter på 70 13 14 15, hvis du har spørgsmål til zoneudvidelsen.

Kontakt os i dag

Hvis du vil vide mere, er du altid velkommen til at ringe eller sende os en mail:

+45 44 20 07 70

post@ballerupsprogcenter.dk